Episodes

Wednesday Feb 09, 2022
Besøg af Jan Gintberg
Wednesday Feb 09, 2022
Wednesday Feb 09, 2022
Komiker Jan Gintberg er efterhånden kendt for lidt af hvert. Men hvor mange meter staniol forbruger han egentlig om året? Og kan han selv huske sit show "Gintbergs Store Aften" fra 2005?
Hør vores interview med Jan Gintberg her, som er aktuel med showet "Død eller leende".

Monday Jan 31, 2022
Afterclap fra Køge er nomineret til Club Awards
Monday Jan 31, 2022
Monday Jan 31, 2022
Club Awards har afsløret de nominerede til årets show der finder sted Pinsesøndag den 5. juni 2022 i Brøndbyhallen.
Club Awards byder som de siger på "Nordeuropas største lasershow, flere kilo konfetti, røgkanoner, pyroteknik og naturligvis et imponerende lysshow."
”Det er det stærkeste nomineringsfelt til dato,” siger Julian Passarge, der er Head of Show i en pressemeddelelse.
”Kvinderne dominerer virkelig i de forskellige kategorier i år. For eksempel er det første gang vi har en kvindelig dj nomineret i kategorien ”Årets Danske DJ. Mø er desuden nomineret i to kategorier, og det samme gælder Drew Sycamore og Tessa.”, siger Julian Passarge.
MORTEN er nomineret til Årets Danske Club Navn, Årets Danske DJ, Årets Danske Live Navn, Årets Danske Producer og Årets Danske Club Hit.
Den lokale producer, Afterclap, alias Martin Aage Henriksen er nomineret som årets nye danske navn. Ham havde vi i studiet fredag morgen...

Tuesday Jan 25, 2022
Klamydiasmitten blandt unge i Køge stiger
Tuesday Jan 25, 2022
Tuesday Jan 25, 2022
Køge er en af de kommuner i Danmark, hvor klamydiasmitten blandt unge er på vej i den forkerte retning. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. Skal klamydiakurven knækkes, kræver det forebyggelse af smitte. Danske Regioner har sat 10 mio. kroner af til løsninger, der gør det langt enklere og billigere for kommuner i hele landet at øge testning og derved bremse klamydiasmitten.
I Køge stiger antallet af klamydiatilfælde blandt unge, og fra 2018 til 2020 er klamydiasmitten blandt unge steget seks procent. Med 26 klamydiatilfælde pr. 1.000 unge mellem 15 og 29 år ligger kommunen lige akkurat under landets gennemsnit, som er på 26,2 klamydiatilfælde pr. 1.000 unge. Smitten går langsomt den forkerte vej, og det gælder om at bremse den.
En af nøglerne til at kænkke klamydiakurven er at øge forebyggelsen af smitte. I september 2021 afsatte Danske Regioner 10 millioner kroner til at forebygge klamydiasmitte, og når aftalen udmøntes, får Køge kommune også mulighed for at tilbyde unge gratis hjemmeprøvetagninger til både klamydia og gonorré som en digital sundhedsydelse
Vælger kommunen at indgå et samarbejde med Sex & Samfund, vil den nye regionsaftale gøre det langt enklere og billigere at udbrede hjemmetest til de unge via Sex & Samfunds testtilbud.
De gratis klamydia-hjemmeprøvetagninger gør det lettere tilgængeligt for unge at blive testet, og man undgår både besværet ved tidsbestilling og at skulle møde fysisk op hos en læge. I en spørgeskemaundersøgelse blandt de unge, der i 2021 har bestilt en hjemmetest, svarer de, at de foretrækker hjemmetesten, fordi det er nemmere (80 procent), hurtigere (31 procent) og tryggere (15 procent).
Derfor forventer Sex & Samfunds nationale chef, Lene Stavngaard, at man på sigt vil se et fald i klamydiasmitten blandt Køges unge, hvis kommunen vælger at samarbejde om testtilbuddet.
- I Sex & Samfund har vi siden 2008 arbejdet for at udbrede klamydia-hjemmeprøvetagning på grund af den succes, vi har haft i de kommuner, som vi allerede samarbejder med. Derfor håber og opfordrer vi kraftigt til, at de enkelte kommuner griber bolden og begynder at udbyde den digitale sundhedsydelse med gratis hjemmetest til kommunens unge. Derfor håber vi, at rigtig mange kommuner vil være med til at udfolde det nye tiltag til at bryde stigningen i klamydiasmittede, siger Lene Stavngaard, national chef i Sex & Samfund.
Konsekvenserne af en klamydiainfektion kan mindskes ved hurtig diagnosticering og behandling. I Køge kan man styrke indsatsen for klamydiaforebyggelse og -opsporing ved at sikre, at der er flere testmuligheder for unge i kommunen.

Monday Jan 24, 2022
Køge Festuge arbejder på 2022 udgaven
Monday Jan 24, 2022
Monday Jan 24, 2022
Her på redaktionen var vi selvfølgelig nysgerrige på, om der er forhåbninger om en Køge Festuge i 2022. Hør interview med formand, Per Bimmer Henriksen...

Monday Jan 24, 2022
By og Havn: Havmiljøet i Køge Bugt påvirkes ikke
Monday Jan 24, 2022
Monday Jan 24, 2022
Den nyligt igangsætte klapning af gytje i Køge Bugt kommer ikke på nogen omvæltende facon til at ændre på havmiljøet i Køge Bugt, sådan som de mange protesterende borgere og foreninger ellers præsenterede deres frygt for i lørdags ved protesten i Københavns Havn.
Det fortalte Ingvar Sejr Hansen, udviklings- og salgsdirektør ved By og Havn, udviklingsselskabet under Københavns Kommune og den danske stat, som har til formål at stå i spidsen for den fremtidige udvikling af blandt andet Lynetteholmen, Nordhavn og Ørestad, til TV2 News lørdag.
I interviewet forklarede Ingvar Sejr Hansen videre til TV2 News, at man allerede har frasorteret det mest forurenende gytje, som er blevet deponeret på land. Det er derfor langt overvejende rent gytje, som når frem til de to udvalgte klappladser i Køge Bugt, hvor det vurderes, at det gør mindst mulig skade, fortalte han.
Men Nikolaj Kolding Pedersen, der stod i spidsen for en demonstration forrige lørdag, giver umiddelbart ikke meget for By og Havns udmeldinger...

Wednesday Jan 19, 2022
Så kan man atter komme biffen
Wednesday Jan 19, 2022
Wednesday Jan 19, 2022
Biograferne har også måtte acceptere endnu en nedlukning, men kunne i søndags atter slå dørene op til filmglade gæster.
Hvordan har det påvirket den lokale i biograf i Køge og hvad kan man glæde sig til at opleve?
Vi har talt med Lennart Andersson, leder af Nordisk Film Biografer Køge.

Wednesday Jan 19, 2022
Kyndelmisse: Lad os fejre lyset
Wednesday Jan 19, 2022
Wednesday Jan 19, 2022
Med Kyndelmisse vender lyset tilbage fra vintermørket, og dagene bliver igen længere end natten. I Køge betyder det en kæmpe lysfest den 4. februar 2022.
Der bliver skruet godt op for lyset i centrum af Køge fredag den 4. februar. Her står den nemlig på fejring af Kyndelmisse med mangfoldige oplevelser af lys og kultur i det offentlige rum.
Lysfesten foregår primært udendørs i området fra Nørregade over Køge Torv/området ved Strædet og i Søndre Havn. Men også Køge Kommunes kultur- og idrætsliv byder ind med aktiviteter efter et hårdt år, som har været præget af Coronanedlukning.
-At fejre Kyndelmisse er blevet til en fast tradition i Køge, som desværre blev voldsomt udfordret sidste år på grund af Corona. I år vil vi gerne vende stærkt tilbage, så derfor samler vi alle gode erfaringer med Kyndelmisse og kulturnat til en lysfest, som bliver en stor begivenhed, hvor både kulturinstitutioner og idrætsforeninger bidrager, fortæller Ken Kristensen, der er formand i Kultur- og Idrætsudvalget.

Wednesday Jan 19, 2022
”I må ikke svigte Østbanen”
Wednesday Jan 19, 2022
Wednesday Jan 19, 2022
Det skaber fornyet usikkerhed om Østbanens fremtid og stor frustration hos borgmestrene fra Køge, Stevns og Faxe kommuner samt hos regionsrådsformanden i Region Sjælland, at der nu er opstået tvivl omkring, hvordan afsatte midler til vedligeholdelsesefterslæb på de danske lokalbaner skal fordeles.
Skinner og spor på Østbanen skal udskiftes og renoveres, hvis der fortsat skal køre tog på strækningen. Totalrenoveringen forventes at koste op mod 510 millioner kroner. Det er veldokumenteret, at Region Sjælland ikke har de nødvendige økonomiske muskler til at gennemføre renoveringen uden at gennemføre 1-til-1 besparelser på andre busser og toglinjer.
Der var derfor også stor glæde, da Folketinget med Infrastrukturplan 2035 i juni sidste år afsatte en pulje på 700 millioner kroner til lokalbanernes vedligeholdelsesefterslæb i perioden 2022-25. Forståelsen var, at renoveringen af Østbanen, som er den eneste akutte renovering, stod først, og at midlerne derfor primært skulle gå til Østbanen.
Der er nu opstået tvivl om fordelingen af midler. Det både overrasker og forundrer regionsrådsformand Heino Knudsen.

Monday Jan 17, 2022
Besøg af Martin Jensen og Theresa Rex
Monday Jan 17, 2022
Monday Jan 17, 2022
Martin Jensen er efterhånden verdenskendt som DJ og producer. Senest har han udgivet singlen "Running" sammen med sangerinden, Theresa Rex, der også lagde "hemmelig" stemme til hittet "Solo Dance".
Derudover har Martin Jensen travlt som X Factor dommer i øjeblikket. Så vi spurgte selvfølgelig om han kunne afsløre noget spændende om den kommende sæson.
Lyt med her...

Tuesday Jan 11, 2022
Corona Campings beboere kan blive boende... indtil videre
Tuesday Jan 11, 2022
Tuesday Jan 11, 2022
Køge Kommune har brugt det forkerte lovgrundlag i sagen mod Corona Camping og beboerne på pladsen kan derfor ånde lettet op – for en stund.
Hør interview med Michael Farnø, der driver Corona Camping.
To dage før jul modtog Køge Kommune et brev med en af den slags formuleringer, der kræver et man holder tungen lige i munden:
“Påbuddet er således udstedt med henvisning til et forkert hjemmelsgrundlag, hvilket er en retlig mangel ved afgørelsen”, lyder det i en skrivelse fra Planklagenævnet til kommunen.
Afgørelsen gælder det påbud kommunen har udstedt til Corona Camping om at tilbageføre pladsen til en campingplads inden for de gældende regler i campingreglementet.
Men problemet er bare, at Køge Kommune i sagen har henvist til bestemmelser i Planloven, hvor der retteligt burde være taget udgangspunkt i Sommerhusloven, som campingreglementet hører under, da det hovedsageligt drejer sig om helårsbeboelse på campingpladsen.
På den baggrund har Planklagenævnet altså afgjort at kommunens påbud til campingpladsenn skal ophæves. Den afgørelse kan ikke omgøres.